Vi siger nej til kæmpevindmøller ved Sparresholm Gods fordi:

  • Lavfrekvent støj kan registreres i en radius af 3 kilometer og sundhedsrisikoen er ikke undersøgt tilstrækkeligt
  • Området omkring Sparresholm er hjemsted for fredede og truede dyrearter
  • Oplevelsen af et unikt herregårdslandskab vil blive ødelagt
  • Området har de ringeste vindfolhold på Sjælland
  • Kun de allernærmeste naboer kan få økonomisk erstatning

Lavfrekvente støj fra kæmpevindmøller kan registreres i en radius af 3 kilometer

Lavfrekvent støj beskrives som den dybe og brummende lyd, man registrer fra en lastbil i tomgang, og kan af nogle føles som vibrationer, enten i kroppen eller i omgivelserne.
Det er ikke kun de få, der bor allernærmest, der vil blive påvirket. Vores naboer i Vester Egede, Borup, Dysted, Hovkrog, Sørup og Boserup vil også blive berørt:

Klik på kortet og se, hvor langt væk støjen kan nå.

Nye danske regler for lavfrekvent støj er ikke tilstrækkelige
“I den nye danske bekendtgørelse om støj fra vindmøller, skal støjen ikke måles men beregnes. Dette behøver ikke at være et problem, hvis beregningerne er korrekte. Men det er de ikke.”
Møller, Pedersen og Pedersen (2011), Sektion for Akustik, Aalborg Universitet
Læs hele den internationalt validerede rapport fra forskerene på Aalborg Universitet her

Sundhedsrisikoen er ikke undersøgt tilstrækkeligt

Læger og stresforskere mener ikke, at det videnskabelige gundlag er godt nok til at konkludere, at vi ikke bliver syge af langtidspåvirkning fra lavfrekvent støj

Klik på billedet og se et indslag fra TVSyd (ca. 8 minutter) med bl.a. overlæge Peter Prinds

Vindmøllebekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2012 og indeholder grænser for, hvor megen lavfrekvent støj, vindmøller må udsende. Læs bekendtgørelsen her.

Klik på billedet og se, hvordan vindmøller på Vestsjælland har påvirker naboerne – vel at mærke selvom disse vindmøller overholder de grænser, der er fastsat i Vindmøllebekendtgørelsen.

Området har de ringeste vindforhold på Sjælland

Kortet viser vindenergien i 100 meters højde (mega-vindmøllers navhøjde). Arealer med den laveste vindenergi er markeret med hvidt/mørkeblåt og arealer med den højeste vindenergi er markeret med gult/rødt (klik på kortet for at se en større udgave).

 

Området omkring Sparresholm er hjemsted for fredede og truede dyrearter

Flagermus

Landskabet ved Sparresholm er et optimalt levested for flagermus med markante ledelinjer for fødesøgning som skovbryn, levende hegn og zoner mellem sø, land og fugtige lavbundsområder (af Storstrøms Amt prioriteret til genopretning).

Flagermus kan være en ganske praktisk følgesvend for landmænd. De små flyvende pattedyr æder nemlig masser af insekter på deres natlige udflugter, og deres glubende appetit holder antallet af flere forskellige skadedyr i skak. Mange flagermus i USA bliver dræbt af sygdom og vindmøller. Det koster det amerikanske landbrug op til mere end 20 milliarder hvert år.

Alle flagermus er beskyttede bilag 4-arter, og i henhold til EU-direktiver er det kommunens ansvar i den kommende VVM at bevise, at kæmpevindmøllerne ikke skader flagermusene. Lidt af en bevisbyrde at løfte, når det er kendt viden, at flagermus slås ihjel af møllevingers trykbølger, som får deres lunger til at kollapse.

Vi ser mange flagermus i området, men der er desværre endnu ikke overblik over hvilke arter. I den kommende tid skal det undersøges.

Fugle

Ornitologernes liste over sjældne fugle, set ved Sparresholm, er lang, og ikke mindst vedrørende rovfuglene: Kongeørn, havørn, rød glente, lærkefalk, vandrefalk, hvepsevåge, duehøg, rørhøg, blå kærhøg og alle de mere almindelige arter. For de store rovfugle forholder det sig sådan, at de kolliderer med møllernes vingespidser, som roterer med meget stor hastighed, og som rovfuglene derfor overser, når de har blikket rettet efter fødeemner på jorden. Især rød glente og havørn bliver dræbt af vindmøller. Begge arter optræder hyppigt på lokaliteten og yngler i relativ nærhed.

Men der er mange andre, gode grunde til, at vindmøllerne ikke kan opstilles i området. Fx skal naturelskere uforstyrret have adgang til at glædes over den rige natur.

Jordbund

Jordbunden er en bakket, varieret mosaik af sandjord, meget lerholdigt jord, næringsfattig, tør jord, pletter med højtliggende kalk, fugtprægede, egentlige vådområder og søer. Netop derfor er der mange interessante, botaniske oplevelser at få i området.

Planter

Sparresholm Storskov og Denderup Vænge rummer en række spændende planter:

Blandt områdets orkideer er Nikkende Hullæbe oplistet sammen med andre sjældenheder som den smukke Bregne Strudsvinge. En mærkelig, lille plante som Almindelig Ulvefod, som nu er meget sjælden. Desuden nævnes Lund-Fredløs, Nordlig Lund-Fladstjerne, Spidsbladet Steffensurt og Vår-Fladbælg.

Storstrøms Amt nævner også i rødlisten at: Ved Denderup Sø voksede der i 1893 Nåle-Sumpstrå, og i 2003 og 2004 blev der fundet Bændel-Vandaks.

Sommerfugle og insekter

Der ses mange forskellige arter i området, og insekterne er fødegrundlag for den store bestand af flagermus.

Vi bør værne om Sparresholmplateauet

”Hvor højlandsstrøget mellem Faxe og Næstved, med et blidt tilløb fra Gisselfeld, sønden om Vester Egede, når sin kulmination, ligger Sparresholm lukket inde af skovene og de mange mosedrag og stille søer i helt sin egen verden af uberørt skønhed og sær poesi.” (fra Gyldendals Egnsbeskrivelse over Sydsjælland).

Herregården Sparresholm er omkranset af smuk og varieret skov. De mange vandløb har skåret dybe kløfter og snor sig gennem landskabet mellem talrige skovsøer, som leverer vand til bl.a. Susåen.

Vi bør beskytte og værne om områder som Sparresholmplateauet, som vi alle kan nyde at færdes og opholde os i. Det er unødvendigt at anbringe kæmpevindmøller midt i et sådant stykke enestående natur. Vindforholdene er så dårlige på stedet, at der knapt kan tales om en grøn-grøn (natur contra vedvarende energi) konflikt. Derimod er det spild af offentlige midler og meningsløs ødelæggelse af vores i forvejen truede natur.

Oplevelsen af et unikt herregårdslandskab bliver ødelagt

“Kulturarven er en ressource, der kan medvirke positivt til at fremme bosætning, erhvervsudvikling og turisme.” (Kulturstyrelsen)

I Næstved Kommuneplan udpeges Sparresholm som kulturmiljø i kategorien Herregårdsland-skaber, på grund af herregårdsmiljøets velbevarede struktur. Der må ikke ske ”markant omlægning af naturområdet omkring anlægget”, og de tidligere ”tjenesteboliger er sårbare overfor funktions-tømning, manglende vedligeholdelse og nedrivning.”

I samme kommuneplans tillæg foreslås 4 stk. 140 m høje vindmøller placeret ved Sparresholm. Det vil i allerhøjeste grad blive en ”omlægning af naturområdet omkring anlægget”.

Sparresholm ligger i et afgrænset landskab, omgivet af skov. De foreslåede vindmøller vil komme til at stå som højt, roterende fremmedlegemer over denne skovlomme. Herregården vil komme til at se meget lille ud. Dertil kommer, at Sparresholm er en af de højest beliggende herregårde på Sjælland, ca. 100 m over havet. Med 150 m lagt oven i, vil disse vindmøller stå som store kæmper over skovhøjlandet, når man kommer ad den smukt anlagte Sydmotorvej – det vil fuldstændigt skævvride proportionerne, så storheden i landskabet mistes.

“Historien om livet på en herregård bliver jo ikke fortalt fuldt ud, hvis man blot kan fremvise en herregård. Den fulde fortælling kræver også herregårdens umiddelbare miljø, det vil sige dens alléer, park, arbejderboliger, marker, skove, enge og sten- og jorddiger.” (Kulturstyrelsen)

I hvidbogen nævnes, at ”Godset er villigt til at nedlægge nogle af sine egne boliger…”. På forhånd har kommunen og projektmagerne altså indset, at ingen vil/kan bo i husene på grund af vindmøllerne – det er ”funktionstømning”. Herregården ligger lige så tæt på møller og er fredet. Men varetages fredningsværdierne, hvis bygningerne bliver umulige at opholde sig i? – det må vel også kaldes ”funktionstømning”.

Men det forhindrer åbenbart ikke projektet; i stedet vokser projektet fra 3-4 stk. vindmøller til 4, og fra 125-140 m til 150 m.

Almenvellet kan ikke påkaldes her. Kommunen er stor, og placeringer udenfor kulturmiljøer kan sagtens findes. Helst ved kysten, hvor der er bedre vindforhold. Ellers må kommunen indse, at der ikke er placeringsmulighed for så stort et antal vindmøller, som kommunen forestiller sig.

Næstved Kommune skal tage Sparresholm ud af vindmølleplanen.

Næstved Kommune tager ikke sin egen natur-, kulturmiljø-, og bevaringspolitik alvorlig. Kommuneplan 2009-21 runger overordentligt hult:

  • “… at bevaring af kulturmiljøerne er væsentligt, fordi en kommune med velbevarede kulturmiljøer sammen med god, velbevaret natur også er en kommune, som det er attraktivt at bosætte sig i og at etablere erhvervsvirksomhed i.”
  • “… at gøre en særlig indsats for at bevare og synliggøre de værdier, der ligger i kommunens kulturmiljøer.”

Kun de nærmeste naboer kan få økonomisk erstatning

Hvis din ejendom ligger længere væk fra nærmeste planlagte vindmølle end 6 x møllens totalhøjde, skal der sammen med anmeldelsen indbetales et gebyr på 4.000 kr.

Tal fra Taksationsmyndigheden Man skal i gennemsnit bo nærmere end 850 meter fra en ny mølle for at kunne påregne naboerstatning, og erstatningen vil i gennemsnit være lige over 100.000 kr. Det viser en opgørelse af de første 314 afgørelser fra Taksationsmyndigheden. http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_q4_2011/hvad_statistikken_fortaeller_om_naboerstatninger.html